Der er en tirsdag morgen i juli måned. Jeg møder ind på mit arbejde i vuggestuen. På min stue kommer kun 4 børn, da resten er på sommerferie. Jeg snakker med en pædagog fra en anden stue, og vi beslutter hurtigt, at vi vil gå en tur med børnene. Pædagogen pakker en taske med de nødvendige praktiske ting og vand og mad. Når alle børn er kommet, spørger vi, om de vil med på tur. ”Jaaa” råber alle børn. Vi går i garderoben og tager sandaler og en tynd jakke på, og så begiver vi os ud i den dejlige lune sommer. Vi går ned til havnen. På vejen ser vi biler, en bus og en hund. ”Hunden siger vov!” råber en af børnene. Vi skal over et fodgængeroverfelt, og vi stopper op og øver remsen ”rød mand stå, grøn mand gå”.
Da vi kommer ned til havnen finder vi en bænk, hvor vi får lidt at spise og drikke. Vi kigger på både og måger. Jeg står og kigger ned i vandet og får pludselig øje på en masse små fisk. Jeg kalder på børnene, og en efter en kommer de frem til kanten og kigger ned på fiskene. Vi snakker om at fisk lever i vand, og at man kan fange fisk og spise dem. Jeg spørger om de nogle gange spiser fisk. Nogle af lidt i tvivl, og så snakker vi om hvordan fisk ser ud, og hvad de hedder, når vi spiser det. En af børnene fortæller de har fisk derhjemme. Vi begynder at gå hjemad til vuggestuen igen, hvor vi snakker om hvad vi har set.
Når vi kommer hjem skal vi have frokost. I dag får vi rugbrød med pålæg. Vi får også makrel i tomat, og snakker om at det er fisk, ligesom dem vi så i vandet på havnen.
Efter frokost gør vi klar til at sove. Børnene falder hurtigt i søvn efter en begivenhedsrig dag med mange indtryk.
