Det var vinter og børnene legede på legepladsen. Der var massere af sne, hvilket resulterede i adskillige sneboldkampe børn imellem. En pædagog overså en dreng kaste en snebold, i hovedet på en anden dreng - pædagogen styrter hen til drengen som kastede sneen, og tværer sne i hovedet på ham i mens hun siger: "Nå, hvordan føles det så, synes du?". Drengen bliver chokeret, og begynder naturligvis at græde.
Ikke lang tid efter episoden, kommer forældrene og henter ham.
Kommentar: Pædagogen begår her et fysisk overgreb på barnet, hvilket er fuldstændig uacceptabelt. Pædagogen skulle i stedet have taget en snak med drengen - hun skulle have fortalt ham at det er forkert at kaste med sne, og at det kan gøre andre kede af det.
onsdag den 22. februar 2012
torsdag den 16. februar 2012
Dreng med negativ socialarv
Jeg har i en lang periode været vikar i en børnehave, hvor der gik en dreng der havde en meget negativ social arv.
På grund af svigt fra drengens forældre, havde han problemer med, at klare sig
socialt. Han kunne være meget hård ved de andre børn, han slog og spyttede på dem.
Børnehaven, forældrene og kommunen blev enige om at der skulle gøres noget, derfor tog en ældre dame, som var ven af familien, ham til sig. Hun gjorde en stor forskel for
drengen.
Pludselig fik han en stabil hverdag. Damen hjalp også drengens far med, at holde kontakten med hans søn ved lige. Hans dage i børnehaven, blev også mere stabile. Pædagogerne besluttede at de ville have drengen på fokusgruppemøde, hvor de fik nogle værktøjer til hvordan de
kunne indkludere drengen bedre på stuen.
Efter en meget lang periode fik drengen en
støtte pædagog på, 15 timer om ugen. Det hjalp ham rigtig meget. Han fik faste legekammerater og han humør blev meget bedre.
onsdag den 15. februar 2012
En dag i vuggestuen
Der er en tirsdag morgen i juli måned. Jeg møder ind på mit arbejde i vuggestuen. På min stue kommer kun 4 børn, da resten er på sommerferie. Jeg snakker med en pædagog fra en anden stue, og vi beslutter hurtigt, at vi vil gå en tur med børnene. Pædagogen pakker en taske med de nødvendige praktiske ting og vand og mad. Når alle børn er kommet, spørger vi, om de vil med på tur. ”Jaaa” råber alle børn. Vi går i garderoben og tager sandaler og en tynd jakke på, og så begiver vi os ud i den dejlige lune sommer. Vi går ned til havnen. På vejen ser vi biler, en bus og en hund. ”Hunden siger vov!” råber en af børnene. Vi skal over et fodgængeroverfelt, og vi stopper op og øver remsen ”rød mand stå, grøn mand gå”.
Da vi kommer ned til havnen finder vi en bænk, hvor vi får lidt at spise og drikke. Vi kigger på både og måger. Jeg står og kigger ned i vandet og får pludselig øje på en masse små fisk. Jeg kalder på børnene, og en efter en kommer de frem til kanten og kigger ned på fiskene. Vi snakker om at fisk lever i vand, og at man kan fange fisk og spise dem. Jeg spørger om de nogle gange spiser fisk. Nogle af lidt i tvivl, og så snakker vi om hvordan fisk ser ud, og hvad de hedder, når vi spiser det. En af børnene fortæller de har fisk derhjemme. Vi begynder at gå hjemad til vuggestuen igen, hvor vi snakker om hvad vi har set.
Når vi kommer hjem skal vi have frokost. I dag får vi rugbrød med pålæg. Vi får også makrel i tomat, og snakker om at det er fisk, ligesom dem vi så i vandet på havnen.
Efter frokost gør vi klar til at sove. Børnene falder hurtigt i søvn efter en begivenhedsrig dag med mange indtryk.
torsdag den 9. februar 2012
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
