Hjælp til læseren

Vi har valgt at inddele vores opgave i etiketter, som står øverst i bloggen. Vores fortælling har etiketten "Fortællingen". Vi har lagt indlæg ind, som uddyber fagbegreber, dem har vi kaldt "Uddybning af fagbegreber". Den sidste etiket, som hedder "Hverdagsfortællinger", er de små historier, vi hver især lavede i faget DKK.
Håber denne lille beskrivelse giver bedre overblik til læseren.

God fornøjelse!

Med venlig hilsen

Therese, Carina, Lars & Kamilla

Omsorg

Barnets omsorg består hovedsageligt af tre dele, som også alle tre hænger sammen:

• ·      Opdragelsesomsorg – vi sammenligner opdragelsesomsorg med primærsocialisering
• ·      Udviklingsomsorg – at hjælpe og støtte barnet til at udvikle sig psykisk og fysisk
• ·      Behovsomsorg – at sørge for at barnet får dækket sine behov på en hensigtsmæssig måde

Malte mangler omsorg fra sin mor. Hun giver ham ikke den opmærksomhed og nære kontakt, han har behov for. Hun har heller ikke lært ham de normer og værdier, der er i samfundet. Malte mangler altså primærsocialisering. Derfor har Malte det svært ved at udvikle sig socialt men også personligt. Jytte skal derfor i sit arbejde med Malte have fokus på disse omsorgsområder, så han udvikler sine personlige og sociale kompetencer.

Habitus og primærsocialisering

Habitus er den bagage, Malte har med sig fra alle de erfaringer, han har gjort sig gennem livet. Malte har erfaret, at han får opmærksomhed, når han bider eller slår, så hans habitus er bundet i denne erfaring.

Primærsocialiseringen er den første socialiseringsproces et menneske gennemgår. Malte skal socialiseres for at indgå i samfundet. Det er primærsocialiseringen, der skal sørge for, at Malte lærer de normer og værdier, der er i det samfund, han lever i. At slå og bide for at få opmærksomhed er ikke korrekt efter dette samfunds normer og værdier. Primærsocialisering kan kun foregå i den nære relation til Malte, så derfor er det vigtigt, at Jytte får opbygget denne relation, så hun kan lære Malte den rigtige måde at handle på og dermed påvirke Maltes habitus.

Lovgrundlag

Serviceloven

Som pædagog skal Jytte være klar over lovbestemmelserne vedrørende hendes arbejde. Hun oplyser Kirsten under forældresamtalen om muligheden for økonomisk støtte og aflastning, som skrevet i serviceloven:

§ 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.

2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.

3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.

4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 5 og 6, eller i et botilbud, jf. § 107.

5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1-3, 5 og 6.

6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien.

7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.

8) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.

9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 6 eller 9, og § 52 a, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældrene. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen.

§ 52 a. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog stk. 2. Der kan ydes økonomisk støtte til:

1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand efter § 11, stk. 3.

2) Udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter § 52, stk. 3, eller hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter § 52, stk. 3.

3) Udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at en hjemgivelse kan fremskyndes.

4) Udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse uden for hjemmet.

5) Udgifter i forbindelse med prævention.

Stk. 2. Støtte efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan kun ydes, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det.

Dagtilbudsloven

Jytte er bevidst om, at hun som pædagog altid skal forholde sig til dagtilbudsloven. Formålet med loven er:

§ 1. Formålet med denne lov er at

1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,

2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker,

3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og

4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.

Ifølge dagtilbudsloven skal der i vuggestuen indgå pædagogiske læreplaner. Jytte forholder sig især til de første to, som hun mener, det er vigtigst at arbejde med på nuværende tidspunkt i forhold til Malte. I dagtilbudsloven står der skrevet følgende om pædagogisk læreplan:

§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Sociale kompetencer.

3) Sproglig udvikling.

4) Krop og bevægelse.

5) Naturen og naturfænomener.

6) Kulturelle udtryksformer og værdier.

Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.

Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.

Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. § 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje.

§ 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddet eller evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsens drøftelser efter § 10, stk. 2, tilsiger dette.

Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. § 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet, jf. § 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i § 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne.

Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan.

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. § 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.

Jytte ved også ud fra dagtilbudsloven, at Kirsten har mulighed for at søge om fripladstilskud, hvor kommunen betaler helt eller delvis for Maltes vuggestueplads:

§ 43. Kommunalbestyrelsen skal give et

1) søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO (skolefritidsordning) eller privat pasning med tilskud efter § 80,

2) økonomisk fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold,

3) behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud,

4) socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i dagtilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et dagtilbud, og

5) tilskud, når et barn med behov for sprogstimulering er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. § 11, stk. 5.

Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at give et søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud efter § 43, stk. 1, nr. 1-4, til nedsættelse af forældrenes egenbetaling til en plads i en daginstitution, skal kommunalbestyrelsen tillige give de pågældende forældre med børn i daginstitutioner, hvor der er et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, et søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud til et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1.

OPMÆRKSOMHED TAK!

Det er en lun sommerdag. Himlen er blå og fuglene synger. I vuggestuen Solvangen har Violstuen besluttet at bruge formiddagen ude på legepladsen. Børnene løber i sandaler og uden jakker, og der bliver leget og grinet.

Pædagogen Jytte og pædagogmedhjælperen Nanna står og småsnakker ved siden af sandkassen, mens de holder øje med børnene. I sandkassen sidder 1,5-årige Marie og laver sandkager. Malte på 2 år går rastløs rundt, han kan ikke finde nogen legekammerater. Malte ser Marie lege alene i sandkassen. Han ser også, at Jytte og Nanna står ved siden af hende. Malte går over til Marie og kigger på hende. Hun er så optaget af at lave sandkager, at hun ikke ligger mærke til ham. Helt uventet griber Malte fat i Maries arm og bider til. Marie skriger højt og begynder at græde, mens Malte kigger på Jytte. Nanna skynder sig hen til Marie og trøster hende. Jytte tager straks fat i Maltes arm og trækker ham med sig tværs over legepladsen og ind på deres stue. Jytte er frustreret, da det ikke er første gang, Malte bider. Hun sætter sig på gulvet foran Malte, så de er i øjenhøjde. Igen forsøger Jytte at forklare Malte, at det er forkert at bide. Hun spørger, om han ikke kan se, at Marie bliver ked af det. Malte kigger ned på gulvet uden at sige noget. Jytte ryster opgivende på hovedet. Det er snart tid til at spise frokost, så Jytte beslutter at blive inde og gøre klar til frokost. Da hun ikke gider mere ballade med Malte, spørger hun ham, om han vil hjælpe til, for så har hun i hvert fald styr på ham. Malte lyser op og smiler, mens han nikker. Jytte kan se, at Malte nyder at hjælpe til, og hun fornemmer hans glæde ved at have hendes fulde opmærksomhed.

Maltes handlinger fylder i Jyttes tanker resten af dagen. Hun har i dag lukkevagt, og Malte er igen en af de sidste, der bliver hentet. Da Maltes mor Kirsten kommer i sidste øjeblik, ser Jytte straks, at hun er udkørt og har en kort lunte overfor Malte. Malte vil gerne vise sin mor en tegning, han har lavet om eftermiddagen, men Kirsten virker ikke interesseret og vil bare hjem. Hun begynder at trække Malte med sig, mens hun siger til Malte, at hun er træt, og nu skal de altså hjem. Malte stritter imod og begynder at græde, men Kirsten tager bare hårdere fat og råber, at nu skal han holde op. Hun får ham trukket med sig ud af døren uden at kigge på Jytte. Jytte kan se på hende, at hun er presset og flov over Maltes opførsel. Jytte ved, at Kirsten er alene med Malte. Maltes far gik fra dem, da Malte var helt lille, og han har ikke kontaktet dem siden. Hun ved også, at Kirsten arbejder meget, så Malte er en af de børn, der har de længste dage i vuggestuen. Jytte beslutter sig for, at det er tid til at holde en forældresamtale med Kirsten.

Da Malte bliver afleveret næste morgen, tager Jytte en snak med Kirsten. Hun spørger til, hvordan det går med Malte derhjemme. Kirsten siger, at det går fint, og at Malte jo bare er lidt opmærksomhedskrævende nogle gange. Jytte fortæller om problemet med Maltes bideri og siger, at hun gerne vil aftale en tid til en forældresamtale. Kirsten er tydeligvis ikke interesseret og siger, at hun ikke kan finde tid til det. Jytte opgiver ikke så let og efter mere overtalelse, går Kirsten med til en samtale sidst på ugen.

Jytte bruger lidt tid i løbet af ugen til at forberede forældresamtalen. Hun snakker lidt med de andre pædagoger og pædagogmedhjælpere om hvilke observationer, de har gjort sig i forhold til Malte. Det er stort set de samme tilbagemeldinger, Jytte får fra resten af personalet. Malte leger sjældent sammen med de andre børn, og han bider eller slår de andre børn. Derudover opsøger han meget de voksne og vil hellere være sammen med dem end børnene. De fortæller også, at de oplever Kirsten som udmattet og uden overskud til Malte. Jytte ved, at ifølge Serviceloven har Malte ret til støtte og hjælp for at fremme hans udvikling, trivsel og selvstændighed. Det kan for eksempel være i form af økonomisk støtte og aflastningsordning. Hun skal derfor finde frem til, hvordan hun på bedst mulig vis kan samarbejde med Kirsten for at støtte Malte på den bedst mulige måde. Jytte ved også på baggrund af Dagtilbudsloven, at Kirsten har ret til fripladstilskud som udregnes ud fra Kirstens økonomiske forhold. Derudover tænker Jytte nøje over, hvordan kommunikationen skal foregå til forældresamtalen, da hun ved, hvor vigtigt det er at have en god relation til Kirsten. Jytte og Kirstens relation har stor betydning for, hvordan Jyttes relation til Malte vil være.   

Tiden for forældresamtalen er kommet. Kirsten kommer for sent til samtalen, og da hun endelig dukker op, virker hun stresset og irritabel. Jytte indleder samtalen med at fortælle om hendes og de andre pædagogers observationer af Malte. Jytte spørger til, hvordan Malte er derhjemme, hvortil Kirsten svarer, at han er god til at lege med sig selv. Kirsten bliver undskyldende overfor sig selv og siger, at det jo også er hårdt at være enlig mor i dag, der er jo både arbejde og hjem at passe, og hun har jo ingen til at hjælpe sig. Kirsten indrømmer, at hun godt ved, at Malte tit bliver overladt til sig selv. Jytte viser Kirsten, at hun har forståelse for hendes situation og ikke dømmer hende på nogen måde. Hun siger samtidigt, at Malte har brug for mere kontakt, og han har brug for at lære, hvordan man er sammen med andre børn, da han har svært ved at lege med andre børn. Jytte fortæller Kirsten, om de muligheder hun har for at få økonomisk støtte, og at det også er muligt med en aflastningsordning, uden at Malte skal fjernes fra hende. Kirsten falder mere og mere til ro under samtalen, og det går op for hende, at Jytte er der for at hjælpe og ikke for at irettesætte. Kirsten bryder grædende sammen. Samtalen bliver afsluttet med et kram og en aftale om, at de fra nu af skal samarbejde for at skabe et godt miljø for Malte.

Jytte udarbejder efterfølgende en handlingsplan for Malte. Personlig udvikling er en af de læreplaner, som er nævnt i Dagtilbudsloven. Jytte er klar over, at Maltes personlighedsudvikling er afhængig af de relationer, han har til andre mennesker. Da Kirsten ikke formår at give ham den tilstrækkelige omsorg han har brug for, er det afgørende, at Jytte får skabt en nær relation til Malte. Maltes habitus er desuden påvirket af de nære relationer, derfor er Jytte nød til at arbejde på at skabe en god relation mellem hende og Malte. En indgangsvinkel, Jytte vil bruge for at skabe en nær relation til Malte, er ved hjælp af det fælles tredje. Hun vil med udgangspunkt i Maltes interessereområder skabe fællesaktiviteter og fælles oplevelser, som kan være med til at knytte dem tættere sammen. Dagtilbudsloven nævner også sociale kompetencer som en læreplan. Malte har svært ved at indgå i relationer med de andre børn i vuggestuen, så Jytte skal arbejde med Maltes primærsocialisering. Kirstens manglende overskud har resulteret i, at Malte slet ikke kender til de spilleregler, der er i sociale sammenhænge, derfor er det nødvendigt, at Jytte hjælper Malte til at lære og forstå disse spilleregler.

Jytte håber, at det tætte forældresamarbejde med Maltes mor og den udarbejdede handleplan vil øge Maltes trivsel, så han ikke længere behøver at bide eller slå for at tiltrække opmærksomhed.

Fysisk overgreb

Det var vinter og børnene legede på legepladsen. Der var massere af sne, hvilket resulterede i adskillige sneboldkampe børn imellem. En pædagog overså en dreng kaste en snebold, i hovedet på en anden dreng - pædagogen styrter hen til drengen som kastede sneen, og tværer sne i hovedet på ham i mens hun siger: "Nå, hvordan føles det så, synes du?". Drengen bliver chokeret, og begynder naturligvis at græde.
Ikke lang tid efter episoden, kommer forældrene og henter ham.

Kommentar: Pædagogen begår her et fysisk overgreb på barnet, hvilket er fuldstændig uacceptabelt. Pædagogen skulle i stedet have taget en snak med drengen - hun skulle have fortalt ham at det er forkert at kaste med sne, og at det kan gøre andre kede af det.

Dreng med negativ socialarv

Jeg har i en lang periode været vikar i en børnehave, hvor der gik en dreng der havde en meget negativ social arv. På grund af svigt fra drengens forældre, havde han problemer med, at klare sig socialt. Han kunne være meget hård ved de andre børn, han slog og spyttede på dem.

Børnehaven, forældrene og kommunen blev enige om at der skulle gøres noget, derfor tog en ældre dame, som var ven af familien, ham til sig. Hun gjorde en stor forskel for drengen.

Pludselig fik han en stabil hverdag. Damen hjalp også drengens far med, at holde kontakten med hans søn ved lige.  Hans dage i børnehaven, blev også mere stabile. Pædagogerne besluttede at de ville have drengen på fokusgruppemøde, hvor de fik nogle værktøjer til hvordan de kunne indkludere drengen bedre på stuen.

Efter en meget lang periode fik drengen en støtte pædagog på, 15 timer om ugen. Det hjalp ham rigtig meget. Han fik faste legekammerater og han humør blev meget bedre.