Serviceloven
Som pædagog skal Jytte være klar over
lovbestemmelserne vedrørende hendes arbejde. Hun oplyser Kirsten under
forældresamtalen om muligheden for økonomisk støtte og aflastning, som skrevet
i serviceloven:
§ 52. Kommunalbestyrelsen skal
træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være
af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for
støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst
kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige
undersøgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58,
§ 68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7,
kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.
Stk. 2. Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes
efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Hvis særlige
forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter
stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp
inden for følgende typer af tilbud:
1) Ophold i dagtilbud,
fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.
2) Praktisk, pædagogisk
eller anden støtte i hjemmet.
3) Familiebehandling
eller behandling af barnets eller den unges problemer.
4) Døgnophold, jf.
§ 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og
andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller
på en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 5 og 6, eller i et botilbud, jf.
§ 107.
5) Aflastningsordning,
jf. § 55, i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller
netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution, jf.
§ 66, nr. 1-3, 5 og 6.
6) Udpegning af en fast
kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien.
7) Anbringelse af barnet
eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.
8) Formidling af
praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den
forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.
9) Anden hjælp, der har
til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet
træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 6 eller 9, og
§ 52 a, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til
barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen træffes med samtykke
fra forældrene. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen.
§ 52 a. Kommunalbestyrelsen kan
træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren,
når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns
eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog stk. 2. Der kan ydes økonomisk
støtte til:
1) Udgifter i
forbindelse med konsulentbistand efter § 11, stk. 3.
2) Udgifter i
forbindelse med foranstaltninger efter § 52, stk. 3, eller hvis
støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter
§ 52, stk. 3.
3) Udgifter, der
bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at en
hjemgivelse kan fremskyndes.
4) Udgifter, der kan
bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse
uden for hjemmet.
5) Udgifter i
forbindelse med prævention.
Stk. 2. Støtte efter
stk. 1, nr. 1 og 2, kan kun ydes, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv
har tilstrækkelige midler til det.
Dagtilbudsloven
Jytte
er bevidst om, at hun som pædagog altid skal forholde sig til dagtilbudsloven.
Formålet med loven er:
§ 1. Formålet med denne lov
er at
1) fremme børns og unges
trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre
socialpædagogiske fritidstilbud,
2) give familien
fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og
tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv
efter familiens behov og ønsker,
3) forebygge negativ
social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af
både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende
og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats,
herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og
4)
skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem
tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.
Ifølge
dagtilbudsloven skal der i vuggestuen indgå pædagogiske læreplaner. Jytte
forholder sig især til de første to, som hun mener, det er vigtigst at arbejde
med på nuværende tidspunkt i forhold til Malte. I dagtilbudsloven står der
skrevet følgende om pædagogisk læreplan:
§ 8. Der skal i alle
dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen
0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske
læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved
udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til
børnegruppens sammensætning.
Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive
dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:
1) Alsidig personlig
udvikling.
2) Sociale kompetencer.
3) Sproglig udvikling.
4) Krop og bevægelse.
5) Naturen og
naturfænomener.
6) Kulturelle
udtryksformer og værdier.
Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive
relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene,
og hvordan læreplanen evalueres.
Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan,
hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der
opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.
Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske
læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. § 7, stk. 1,
bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes
i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under
hensyntagen til børnenes alder og modenhed.
Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske
læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale
dagpleje.
§ 9. Lederen af dagtilbuddet
er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan,
herunder at revidere læreplanen, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddet eller
evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette. Tilsvarende gælder, hvis
kommunalbestyrelsens drøftelser efter § 10, stk. 2, tilsiger dette.
Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at
den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den
forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og
aktiviteter, jf. § 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet, jf. § 8, stk.
5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt
i § 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne.
Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage
forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den
pædagogiske læreplan.
§ 10. Kommunalbestyrelsen
skal godkende den pædagogiske læreplan.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de
pædagogiske læreplaner, jf. § 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på
baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til
yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.
Jytte
ved også ud fra dagtilbudsloven, at Kirsten har mulighed for at søge om
fripladstilskud, hvor kommunen betaler helt eller delvis for Maltes
vuggestueplads:
§ 43. Kommunalbestyrelsen
skal give et
1) søskendetilskud til
forældre med mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO
(skolefritidsordning) eller privat pasning med tilskud efter § 80,
2) økonomisk
fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold,
3) behandlingsmæssigt
fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud,
4) socialpædagogisk
fripladstilskud, når ophold i dagtilbud må anses som særlig påkrævet af sociale
eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse
eller forbliven i et dagtilbud, og
5) tilskud, når et barn
med behov for sprogstimulering er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form
af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. § 11, stk. 5.
Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen har truffet
afgørelse om at give et søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud,
behandlingsmæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud efter
§ 43, stk. 1, nr. 1-4, til nedsættelse af forældrenes egenbetaling til en
plads i en daginstitution, skal kommunalbestyrelsen tillige give de pågældende
forældre med børn i daginstitutioner, hvor der er et sundt frokostmåltid efter
§ 16 a, stk. 1, et søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud,
behandlingsmæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud til
et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar