Det er en lun sommerdag. Himlen er blå og fuglene synger. I vuggestuen Solvangen har Violstuen besluttet at bruge formiddagen ude på legepladsen. Børnene løber i sandaler og uden jakker, og der bliver leget og grinet.
Pædagogen Jytte og pædagogmedhjælperen Nanna står og småsnakker ved siden af sandkassen, mens de holder øje med børnene. I sandkassen sidder 1,5-årige Marie og laver sandkager. Malte på 2 år går rastløs rundt, han kan ikke finde nogen legekammerater. Malte ser Marie lege alene i sandkassen. Han ser også, at Jytte og Nanna står ved siden af hende. Malte går over til Marie og kigger på hende. Hun er så optaget af at lave sandkager, at hun ikke ligger mærke til ham. Helt uventet griber Malte fat i Maries arm og bider til. Marie skriger højt og begynder at græde, mens Malte kigger på Jytte. Nanna skynder sig hen til Marie og trøster hende. Jytte tager straks fat i Maltes arm og trækker ham med sig tværs over legepladsen og ind på deres stue. Jytte er frustreret, da det ikke er første gang, Malte bider. Hun sætter sig på gulvet foran Malte, så de er i øjenhøjde. Igen forsøger Jytte at forklare Malte, at det er forkert at bide. Hun spørger, om han ikke kan se, at Marie bliver ked af det. Malte kigger ned på gulvet uden at sige noget. Jytte ryster opgivende på hovedet. Det er snart tid til at spise frokost, så Jytte beslutter at blive inde og gøre klar til frokost. Da hun ikke gider mere ballade med Malte, spørger hun ham, om han vil hjælpe til, for så har hun i hvert fald styr på ham. Malte lyser op og smiler, mens han nikker. Jytte kan se, at Malte nyder at hjælpe til, og hun fornemmer hans glæde ved at have hendes fulde opmærksomhed.
Maltes handlinger fylder i Jyttes tanker resten af dagen. Hun har i dag lukkevagt, og Malte er igen en af de sidste, der bliver hentet. Da Maltes mor Kirsten kommer i sidste øjeblik, ser Jytte straks, at hun er udkørt og har en kort lunte overfor Malte. Malte vil gerne vise sin mor en tegning, han har lavet om eftermiddagen, men Kirsten virker ikke interesseret og vil bare hjem. Hun begynder at trække Malte med sig, mens hun siger til Malte, at hun er træt, og nu skal de altså hjem. Malte stritter imod og begynder at græde, men Kirsten tager bare hårdere fat og råber, at nu skal han holde op. Hun får ham trukket med sig ud af døren uden at kigge på Jytte. Jytte kan se på hende, at hun er presset og flov over Maltes opførsel. Jytte ved, at Kirsten er alene med Malte. Maltes far gik fra dem, da Malte var helt lille, og han har ikke kontaktet dem siden. Hun ved også, at Kirsten arbejder meget, så Malte er en af de børn, der har de længste dage i vuggestuen. Jytte beslutter sig for, at det er tid til at holde en forældresamtale med Kirsten.
Da Malte bliver afleveret næste morgen, tager Jytte en snak med Kirsten. Hun spørger til, hvordan det går med Malte derhjemme. Kirsten siger, at det går fint, og at Malte jo bare er lidt opmærksomhedskrævende nogle gange. Jytte fortæller om problemet med Maltes bideri og siger, at hun gerne vil aftale en tid til en forældresamtale. Kirsten er tydeligvis ikke interesseret og siger, at hun ikke kan finde tid til det. Jytte opgiver ikke så let og efter mere overtalelse, går Kirsten med til en samtale sidst på ugen.
Jytte bruger lidt tid i løbet af ugen til at forberede forældresamtalen. Hun snakker lidt med de andre pædagoger og pædagogmedhjælpere om hvilke observationer, de har gjort sig i forhold til Malte. Det er stort set de samme tilbagemeldinger, Jytte får fra resten af personalet. Malte leger sjældent sammen med de andre børn, og han bider eller slår de andre børn. Derudover opsøger han meget de voksne og vil hellere være sammen med dem end børnene. De fortæller også, at de oplever Kirsten som udmattet og uden overskud til Malte. Jytte ved, at ifølge Serviceloven har Malte ret til støtte og hjælp for at fremme hans udvikling, trivsel og selvstændighed. Det kan for eksempel være i form af økonomisk støtte og aflastningsordning. Hun skal derfor finde frem til, hvordan hun på bedst mulig vis kan samarbejde med Kirsten for at støtte Malte på den bedst mulige måde. Jytte ved også på baggrund af Dagtilbudsloven, at Kirsten har ret til fripladstilskud som udregnes ud fra Kirstens økonomiske forhold. Derudover tænker Jytte nøje over, hvordan kommunikationen skal foregå til forældresamtalen, da hun ved, hvor vigtigt det er at have en god relation til Kirsten. Jytte og Kirstens relation har stor betydning for, hvordan Jyttes relation til Malte vil være.
Tiden for forældresamtalen er kommet. Kirsten kommer for sent til samtalen, og da hun endelig dukker op, virker hun stresset og irritabel. Jytte indleder samtalen med at fortælle om hendes og de andre pædagogers observationer af Malte. Jytte spørger til, hvordan Malte er derhjemme, hvortil Kirsten svarer, at han er god til at lege med sig selv. Kirsten bliver undskyldende overfor sig selv og siger, at det jo også er hårdt at være enlig mor i dag, der er jo både arbejde og hjem at passe, og hun har jo ingen til at hjælpe sig. Kirsten indrømmer, at hun godt ved, at Malte tit bliver overladt til sig selv. Jytte viser Kirsten, at hun har forståelse for hendes situation og ikke dømmer hende på nogen måde. Hun siger samtidigt, at Malte har brug for mere kontakt, og han har brug for at lære, hvordan man er sammen med andre børn, da han har svært ved at lege med andre børn. Jytte fortæller Kirsten, om de muligheder hun har for at få økonomisk støtte, og at det også er muligt med en aflastningsordning, uden at Malte skal fjernes fra hende. Kirsten falder mere og mere til ro under samtalen, og det går op for hende, at Jytte er der for at hjælpe og ikke for at irettesætte. Kirsten bryder grædende sammen. Samtalen bliver afsluttet med et kram og en aftale om, at de fra nu af skal samarbejde for at skabe et godt miljø for Malte.
Jytte udarbejder efterfølgende en handlingsplan for Malte. Personlig udvikling er en af de læreplaner, som er nævnt i Dagtilbudsloven. Jytte er klar over, at Maltes personlighedsudvikling er afhængig af de relationer, han har til andre mennesker. Da Kirsten ikke formår at give ham den tilstrækkelige omsorg han har brug for, er det afgørende, at Jytte får skabt en nær relation til Malte. Maltes habitus er desuden påvirket af de nære relationer, derfor er Jytte nød til at arbejde på at skabe en god relation mellem hende og Malte. En indgangsvinkel, Jytte vil bruge for at skabe en nær relation til Malte, er ved hjælp af det fælles tredje. Hun vil med udgangspunkt i Maltes interessereområder skabe fællesaktiviteter og fælles oplevelser, som kan være med til at knytte dem tættere sammen. Dagtilbudsloven nævner også sociale kompetencer som en læreplan. Malte har svært ved at indgå i relationer med de andre børn i vuggestuen, så Jytte skal arbejde med Maltes primærsocialisering. Kirstens manglende overskud har resulteret i, at Malte slet ikke kender til de spilleregler, der er i sociale sammenhænge, derfor er det nødvendigt, at Jytte hjælper Malte til at lære og forstå disse spilleregler.
Jytte håber, at det tætte forældresamarbejde med Maltes mor og den udarbejdede handleplan vil øge Maltes trivsel, så han ikke længere behøver at bide eller slå for at tiltrække opmærksomhed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar